PÅ DEN SKØNNESTE LILLE Ø
Til dagligt er vi bare 35 mennesker herude på Skarø i Det sydfynske Øhav. Derfor elsker vi også sommeren og de mange glade mennesker, der gæster vores ø.

På Skarø finder du øens skønne frokost-, aften- og is-café, Tante Sofie, der ligger lige ved øens gadekær. Her serveres pensionatets gode morgenmad og cafeen danner ofte rammen om øens sociale liv. Frokost servere dagligt, aftensmad bestilles hos Britta på 29 29 15 20.

Skarøs Café Sommersild har åbent for større selskaber eller bestilling af madpakker med lækker hjemmerøget fisk fra eget røgeri. På Skarø finder du også legeplads på havnen, gode vandrestier med borde og bænke undervejs, primitiv teltplads, et solidt akutberedskab og gode badestrande. Fuglelivet er rigt og i de lune sommernætter er symfonien fra klokkefrøer og tudser en helt særlig oplevelse. Få flere indtryk på vores Facebook-side. Skarø ligger 35 minutters sejlads fra Svendborg. Se færgeplanen her

Der er pt ikke en egentlig købmandshandel på Skarø, men de vigtigste forsyninger klares hos Is fra Skarøs café, herunder mejeriprodukter, slik, is, toiletartikler, brød, sodavand og cigaretter.